Andreas Diefenbach bygger sit drømmested i sin fantasi. De første 13 år af sit liv tilbragte han i den nordlige del af Kasakhstan. Mellem det centralasiatiske vildnis og den europæiske civilisation søgte han sin vej i livet. Hans onkel boede ved Bajkalsøen. Når han kom på besøg, fortalte onklen om isfiskeri og jagt efter dyr og svampe i tajgaen. Andreas forestillede sig, at disse fortællinger fandt sted i et eventyrligt landskab med klirrende kulde. Den tilfrosne Bajkalsø blev til projektionsfladen for hans grænseløse fantasi. Han elsker frost, sne og is. Sne symboliserer for ham noget varmt, fortroligt. Frost og is udtrykker noget, der er ufattelig klart og roligt. Han har endnu i dag helt særlige minder om dette sted, hvor han aldrig har været.