Jennwand-bruddet lyder som et geografisk sted i en gammel eventyrroman. Den hvide marmor til pladerne fra vores AXOR MyEdition kollektion stammer fra dette stenbrud i Sydtyrol. Vi bruger den verdensberømte Lasa-marmor og den sorte marmor fra Baskerlandet. Calcit-marmor er meget bestandigt og har en stabil struktur. Det er kun stykker med særlig smuk åring, der udvælges. Kanterne og glansen skal passe til formålet, under fremstillingen kommer det an på minimale tolerancer.
Ved nedbrydningen i stenbruddet spaltes der ca. 40 t tunge blokke. De transporteres til dalen, hvor de skæres til i skiver og plader og opbevares. Hos marmorspecialisten i Oberkirch (Schwarzwald, Tyskland) skæres pladerne yderligere til, så de får produktionsmålet. Med saven halveres pladerne endnu en gang til den ønskede tykkelse, inden de slibes og poleres til højglans.
Forarbejdningen af pladerne stiller specialisterne over for særlige udfordringer. Den tynde sten er skrøbelig og skal behandles med stor omhu. Marmoret skal have en imprægnering for at kunne bruges på badeværelset. Til slut sættes AXOR logoet på marmoret med laser og fyldes manuelt med farve. Den færdige marmorplade er et lille mesterværk: blank, perfekt og individuel.