Jean-Marie Massauds drømmested ligger i Japan, den opgående sols land. Det er 15 år siden, fortæller han os, en regnfuld eftermiddag, omkring 30 km fra Kyoto midt i en skov. Scenen: et meditationstempel af træ, hvide papirlanterner på stierne, dufte, vandets lyde – og midt i det hele Massaud og kæresten, der ikke ved noget om hans planer. Jean-Marie vil overraske hende: Blot to timer før ceremonien spørger han hende, om hun vil være hans hustru. Heldigvis siger hun "ja". De bliver gift, kun omgivet af en lille kreds af deres nærmeste venner på den fortryllende plads i skoven. Det har efterladt et eksklusivt minde om det landlige Japans resonansrum og essens, som åbenbarer sig i harmonien mellem natur, kultur og tid.