Alchemist
København

Scroll on
Kuppel på restauranten Alchemist med specielle effekter
“Allerede ved vores første møde stod det klart, at Rasmus havde en vision om, hvad han ønskede at opnå. Det var en avantgardistisk vision, som AXOR passer perfekt til.”
Mike Duncalf, designer

En ny verden af kulinariske nydelser 

En aften på Alchemist er ikke lige noget, man glemmer igen. Siden åbningen i 2019 har restauranten i København fået to Michelin-stjerner for de yderst kreative, teknisk komplekse retter og koreograferede madoplevelser. Køkkenchefen og medejeren Rasmus Munk arbejdede sammen med Studio Duncalf for at genopfinde lokalet i de gamle B&W-haller på Refshaleøen. Der gøres brug af live performere og visuel teknologi til det ”holistiske køkken”, som Munk selv designede. Alchemist tager gæsterne med på en rejse, der berører alle sanser – gennem neonsale, forbi graffitibemalede vægge og en 13 meter høj vinkælder. Restauranten har en 50-retters menu, der er inddelt i fem akter. Den serveres af et team bestående af animatører/guider, en dramaturg og 32 kokke. Når gæsterne rejser til badeværelserne eller køkkenerne, opdager de ikke kun én, men derimod hele tre AXOR kollektioner.
Moderne badeværelse, udstyret med kollektionen AXOR Starck Organic.
Til Alchemist valgte man kollektionerne AXOR Starck Organic, AXOR MyEdition og AXOR Citterio med de eksklusive individualiseringsydelser fra AXOR FinishPlus. De berøringsfrie AXOR Starck Organic armaturer ved håndvaskene er udstyret med infrarøde sensorer – til ultrapræcis betjening og sparsommeligt vandforbrug. AXOR MyEdition håndvaskarmaturerne med PowderRain-teknologi, der indhyller huden i en kappe af vand, udgør den højeste form for individualisering. Og AXOR Citterio, et ikon inden for moderne baddesign, udgør et monumentalt blikfang ved håndvasken med sine geometriske former og markante, glatte overflader. På Alchemist er hver kollektion udstyret med overfladen børstet sort krom – en af de 15 eksklusive AXOR FinishPlus overflader.
Køkkenchefen Rasmus Munk.
"Som køkkenchef er jeg drevet af muligheden for at påvirke mennesker – mit ultimative mål er at ændre verden gennem gastronomi", siger Rasmus Munk. "Hos Alchemist har vi muligheden for at hive vores gæster ud af hverdagen og bringe dem ind i en dimension, der ligger uden for tid og rum." Ventelisten på 7.000 personer beviser, at Munk allerede har fundet et publikum, der er klar til hans vision. Menuen tager stilling til en række presserende spørgsmål af både politisk og økologisk karakter og er på en og samme tid luksuriøs og selvbevidst, lækker og tankevækkende. Alchemist blev udnævnt til Danmarks bedste restaurant af White Guide og har skabt sit eget univers ved grænsefladen mellem kunst, mad og teknologi. Og alle, der besøger universet, får en oplevelse med nydelser og stof til eftertanke.
Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE