Treetages penthouselejlighed i Stealth Building i New York.
AXOR interviewet

Amale Andraos og Dan Wood: Stealth Building

Amale Andraos og Dan Wood, grundlæggerne af arkitektfirmaet WORKac i New York, har høstet international anerkendelse for projekter, der genopfinder forholdet mellem urbane og naturlige miljøer. Et af projekterne er Stealth Building i Manhattan (ArchDaily Building of the Year 2017). Arkitekterne taler med AXOR om projektet, der tydeligt illustrerer Compact Luxury-principperne.

En ny måde at tænke metropoler på

 

AXOR: Hvordan ser I fremtiden for det urbane liv?

Amale Andraos: I de seneste to årtier virkede det som om, at alle ender med at bo i byen på et eller tidspunkt. Men nu, med COVID, stilles der naturligvis spørgsmålstegn ved det. For os bevæger udviklingen sig dog i en spændende retning, hvor det gælder om at genopfinde bylivet. 

Dan Wood: I vores arbejde fokuserer vi altid på at bringe naturen eller landlivet ind i bybilledet. Det er et interessant tankeeksperiment, en interessant øvelse. Men det virker altid som noget "ekstra". Den nuværende pandemi kommer til at have en ekstrem stor effekt. Mange mennesker ønsker at flytte ud af byen og bo i forstæderne i stedet for, hvilket efter min mening ikke er nogen god tendens. Vi bliver nødt til at finde nye veje. Det skal være muligt at bo i urbane centre uden at måtte give afkald på landdistrikternes eller forstædernes behageligheder. 

AA: Netop. Der skal være flere udendørsarealer, mere plads til fritidsfornøjelser, så det hele ikke kun drejer sig om arbejde og profitinteresse. Livet handler om oplevelsen. Jeg kan forestille mig, at folk ønsker at være mere sammen igen efter denne isolationsperiode. 

DW: Jeg kan også forestille mig, at arbejdslivet kommer til at ændre sig. Folk vil ganske vist stadig arbejde hjemmefra, men kollegerne kan for eksempel kigge forbi, så der kan holdes møder i det private hjem. Vi kan alle se fordelene ved at arbejde hjemmefra, men vi ønsker ikke at være alene hele tiden. 

&Aelig;ndrede behov og ønsker

 

AXOR: Hvad har I lært om de ændrede behov hos jeres "urbane kunder"?

AA: Kunderne fra byen ønsker at få alle disse dele til at passe sammen. De gør sig mange overvejelser om det sociale aspekt, selv når der hersker meget trange forhold. De indendørs og udendørs områder skal forbindes med hinanden. Vi udnyttede meget af vores viden i forbindelse med Stealth Building-projektet. Vi designede brusebade med små drivhuse på toppen og køkkener med urtehaver. Vi modificerede visse områder for at skabe en stærkere forbindelse mellem bygningen og omverdenen. 

AXOR: Hvad betyder luksus i en bymæssig sammenhæng?

AA: Luksus er et virkelig godt ord, som det gælder om at genopfinde. Det er der en lang tradition for. Modernismen genopfandt luksussen som ren funktion. Jeg tror, at bæredygtigheden er vores luksus – vi bliver nødt til at tænke over forholdet mellem bebyggede omgivelser og klimaændringerne. På alle niveauer. Det er en meget urban idé – bæredygtigt design, der ikke kun handler om teknologi, men om begrænsninger.

Historier om inde- og udearealer

 

AXOR: Hvad kan arkitekter gøre for ikke kun at optimere urbane rum, men også forlene dem med mening og karakter, måske endda give dem en sjæl?

DW: Vi har fundet ud af, at udendørsarealer altid er positive. Vi har også lært, at "outdoors" kan eksistere i mange forskellige iterationer. I vores Stealth Building integrerede vi simpelthen vækstlamper, og selvom bregnehaverne har meget lidt ægte udendørs plads, trives de. Et minimum af vanding har en stor effekt.

AA: Du nævnte "mening". Et andet stort tema er at tænke over fortællinger, materialer, oplevelser. Det gælder altid om at betragte et interiør på samme måde, som man betragter en by. Med hensyn til intensiteten af oplevelsen, til udformningen af et bredt udvalg af rumlige, materielle oplevelser. Vi skal have idéer til mulige scenarier. 

Treetages penthouselejlighed i Stealth Building i New York.

Modernisering af historiske bygninger

 

AXOR: Hvorfor påtog I jer et projekt som Stealth Building? Hvad er udfordringen eller inspirationen i forbindelse med sådan et projekt?

AA: For os betyder det at genopfinde bylivet på en bæredygtig måde at tage hensyn til spørgsmålet om adaptiv brug og derefter puste nyt liv i gamle, drømmeagtige bygninger. Og at tage mod udfordringen om at skabe mere boligareal. Hvordan bygger man et penthouse, der ikke er synligt fra gaden?

DW: Det er altid så fascinerende at elske historiske bygninger, når man på samme tid ønsker at tilføje noget nyt til dem. Hvordan formår man at forbedre en bygning og samtidig bevare den? At give den en fortælling, der ikke kun handler om at skabe yderligere kvadratmeter for at tjene penge? Alle vores idéer opstår ud fra disse udfordringer og ud fra samarbejdet med kunden. Vi skal besvare spørgsmål som "Hvad er byliv, og hvordan skaber vi mere udendørs plads?"

Udfordringer er velkomne

 

AXOR: Hvilke udfordringer var der specifikt i forbindelse med Stealth Building-projektet?

AA: Når det drejer sig om vartegn, er udfordringen velkendt. I sidste ende gik det rigtig godt, så det var en produktiv udfordring. Som Dan sagde, vidste vi ikke, hvem der ville komme til at bo i disse rum, hvilket gjorde den abstrakte tænkning vanskelig. Vi forsøgte at forestille os livssituationer, der hverken var personlige eller generiske. Vi havde ikke nogen bredde at arbejde med, og lyset var begrænset, men vi havde højde. Vi var nødt til at fokusere meget af arbejdet på lejlighedernes midte, men vi udnyttede den ekstra højde til at skabe et slags landskab. En anden udfordring var udkastet til et treetagers penthouse, der ikke måtte være synligt fra gaden. 

Stealth Building og Compact Luxury

 

AXOR: Hvordan udtrykker Stealth Building Compact Luxury-principperne?

DW: Compact Luxury. betyder at tilføje mere, når man har mindre. Vi forsøgte at opnå mere ved at gøre alting mere kompakt. Det lykkedes i Stealth Building. Hvordan kunne vi bringe følelsen af tæt byliv og forskellige oplevelser ind i det "tredje rum" (mellem opholds- og soveområderne med vækstlamper og bregnehaver)? Det "tredje rum" er kun en meter højt, men vi fandt ud af, at det kan rumme en hel del. 

AA: Det er udnyttelsen af den ekstra højde, der gør forskellen. Vi arbejdede os frem mod disse øjeblikke, hvor der sker noget overraskende; noget, der er anderledes. Vi opnår mere med mindre, når vi komprimerer, når vi udnytter pladsen i afsnit for at forbedre de forskellige boligoplevelser. Det er luksus. Men på en kompakt måde. Vi skabte boliger, der er bæredygtige ved hjælp af design og ikke kun gennem teknologi. 

Et hvileområde i Stealth Building-penthouselejligheden.

Enkel luksus I badeværelset

​​​​​​​

AXOR: Hvad med Compact Luxury på badeværelset?

AA: Når man tænker på luksus i badeværelset, kan det for eksempel være et udendørs brusebad eller naturligt lys. Et vindue. Men når du skal genopfinde disse idéer i et meget tæt bymiljø som i New York, hvor alting er kompakt, er luksus et mosaikflisemønster på væggen med træer, der skaber følelsen af at være i en skov. Eller en vækstlampe til bregnehaven i brusebadet. Man kan træde ind i badeværelset og få en særlig oplevelse. Det handler altså om at bringe denne forestilling om luksus ind i den urbane hverdag. Badeværelset er kernen i det hele. 

AXOR: Hvordan bidrog valget af AXOR til den samlede effekt? Til oplevelsen, som I ønskede at formidle? 

DW: Vi forestillede os simpelthen de smukkeste armaturer. Armaturet er en detalje, som er en del af hverdagen, hvilket ikke er tilfældet for de fleste arkitektoniske detaljer. Og når armaturet har et smukt design ...

AA: ... kan man mærke det. Det er et objekt, der bruges konstant. Det skal fungere perfekt. Det skal være holdbart, og det skal være dejligt at røre ved uden at være "for meget". Og det synes jeg, armaturerne fra AXOR er. De er ikke overdesignede, men bare helt rigtige; specielle, men ikke overdrevne. 

Personlige forestillinger om luksus

​​​​​​​

AXOR: Hvad betyder luksus for jer? Hvordan definerer I luksus for jer selv?

DW: Tiden er vores luksus. Desværre. 

AA: Tid giver dig mulighed for at gå ned på markedet i stedet for at få maden leveret. Den giver dig mulighed for at tænke over, hvor din mad kommer fra, eller hvordan du vil bo. Vi forsøger at implementere disse idéer i vores hverdag. Vi genovervejer forholdet mellem arbejde og liv og tænker over grænserne. Det er et meget vigtigt moment, når folk begynder at genoverveje deres måde at leve på og deres ansvar over for planeten. 

Byens indflydelse

​​​​​​​

AXOR: Hvordan påvirker livet i byen jeres arbejde?

AA: Jeg tror, at idéen om denne by stadig er kosmopolitisk. Folk kommer forskellige steder fra og har forskellige baggrunde. Det er utvivlsomt stadig kendetegnende for New York. Og det er ganske enkelt interaktionen og følelsen af diversitet, som er meget attraktiv for os – og følelsen af at være en del af projekter, hvor ting føres sammen, selvom de ikke ved første øjekast hører sammen. Vi sammenføjer dem simpelthen og får en fornemmelse for livligheden, der opstår fra de nye kombinationer. Jeg tror, at livet i byen og overvejelserne om byen påvirker vores arbejde på alle ledder og kanter. Når vi designer en lejlighed, beskæftiger vi os på en eller anden måde også med byplanlægning. 

Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE